logo
Forside > Meditation
Meditation

I Yoga findes et stort udvalg af meditations-discipliner. Her på centeret undervises fortrinsvis i Indre Stilhed (Antar Mouna).

 

Det er en meget enkel og let metode til at bringe ro i sindet og på den måde give plads til blot at være til stede med det, der nu er.

 

"Med sine anonyme gråpudsede nøgne vægge, det hvide træloft og de lyse gulvbrædder emmer Yoga Center Gilleleje af uforstyrret enkelhed.... Iben Bertelsen er indehaver af yogacenteret og har i over 30 år undervist i meditation og Yoga....hendes kurser og drop-forbi meditationer er kendetegnet ved, at al unødvendigt er barberet væk. Du skal ikke tro på noget specielt, her er ingen mantraer, ingen der chanter, ingen musik eller mystiske ritualer. Kun en behagelig stilhed, som ifølge Iben Bertelsen netop kendetegner meditationens væsen - rum til at være stille."

Citat fra artikel af Lise Dakinah i tidsskriftet "Psykologi" nr. 5, 2009 

 

 Meditationskursus:

Antar Mouna – Indre stilhed & dybdeafspænding Yoga Nidra 

Kurset forløber over 7 lørdage – 2 timer fra kl. 10.15 til kl. 12.15

 Datoer: 27/8 – 10/9 – 24/9 – 15/10 – 5/11 – 26/11 – 17/12

 Underviser: Iben Bertelsen

Pris: 800,- kr. (incl. cd med både Antar Mouna og Yoga Nidra.) 

 

  

fuldmaane-Yoga_Center_Gilleleje

 

Hver undervisningsgang vil du blive indført i teorien omkring et nyt trin af Antar Mouna

og der vil være en guidet meditation (ca. 30 min.)

  Derefter en guidet Dybdeafspænding – Yoga Nidra (ca. 45 min.)

 

Antar Mouna er en traditionel fundamental disciplin i både Yoga sammenhæng og i andre ”systemer”. Eksempelvis i Buddhismen kendt som Vippassana.

 

Den består af 6 trin:

 

1.      Opmærksomheden rettet mod sanseopfattelsen

2.      Opmærksomheden rettet mod spontane tankeprocesser

3.      At frembringe tanker og fjerne dem bevidst (viljens kraft)

4.      Opmærksomheden rette mod spontane tanker og fjernelse af dem

5.      Tankefrihed

6.      Opmærksomheden rettet mod et psykisk symbol (selvvalgt symbol)

 

Yoga Nidra (Meditativ Dybdeafspænding) er en metode som giver maksimal afspænding på minimal tid. En times Yoga Nidra svarer til 4 timers søvn. 

 

Denne psykosomatiske afspænding er ikke bare en almindelig afspændingsteknik. Det er en måde at give dig en oplevelse af den meditative tilstand; en metode til at skabe kontakt mellem den indre og ydre virkelighed.

 

Du afspænder bevidst åndedrætssystemet, leddene, musklerne, kredsløbet, hjernen, øjnene - hele den fysiske krop. Det er en systematisk metode til udvikling af den indre opmærksomhed og er derfor en god støtte på vejen til at forstå og udøve meditation. ________________________________________________________

 

Tilmelding senest 15. august 2011 til Yoga Center Gilleleje. Betaling ved tilmelding.

Mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Tlf.: 22772677   

 

 

 
 

webknap_boerns_vilkaar_120x150-2012